Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 907/2026 · Bekendtgørelse om betaling for syn af skibe m.v.

BEK 907/2026 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

Betaling efter de af Finansministeriet fastsatte regler om priskalkulation ved gebyrberegning anvendes af Søfartsstyrelsen i følgende tilfælde: 1) Ved arbejde, som foretages i forbindelse med fornyelsessyn og mellemliggende syn på fiskeskibe, som er foreskrevet i medfør af loven. 2) Ved andre syn af fiskeskibe, hvor: a) Synet foretages i udlandet eller på Færøerne. b) Det aftalte syn ikke har kunnet påbegyndes, må afbrydes eller ikke har kunnet afsluttes inden for en af erhvervs- og konkurrencekraftsministeren fastsat normtid på grund af værftets, rederiets eller disses repræsentanters forhold. c) Synet efter anmodning foretages uden for sædvanlig arbejdstid. d) Synet foretages efter Søfartsstyrelsens beslutning, fordi der ikke er oplyst fyldestgørende om, hvorledes tidligere konstaterede mangler er udbedret. 3) Når der for andre skibe end fiskeskibe foretages arbejde i forbindelse med syn og certificering, som er foreskrevet i medfør af loven eller i medfør af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., og som ikke er omfattet af bestemmelserne om indtægtsdækket virksomhed. 4) Når der gennemføres syn efter Søfartsstyrelsens beslutning, fordi et skib har været tilbageholdt ved havnestatskontrol i udlandet eller på Færøerne. 5) Når der gennemføres syn efter Søfartsstyrelsens beslutning, fordi der ikke er oplyst fyldestgørende om, hvorledes tidligere konstaterede mangler er udbedret. 6) Ved arbejde som foretages i forbindelse med godkendelse af skibsudstyr og fartøjer. 7) Når der ved havnestatskontrol af et udenlandsk eller færøsk skib er konstateret fejl, der gør tilbageholdelse af skibet berettiget. 8) Ved forgæves udrejse på grund af værftets, rederiets eller disses repræsentanters forhold. 9) Ved ekstraordinære auditeringer efter søulykker, arbejdsulykker eller tilbageholdelser, hvor der er tegn på mangler i ISM-systemerne. 10) Ved godkendelse og kontrol af STS-operatører og ved auditering af deres kvalitetsstyringssystemer, herunder når der foretages kontrolsyn af STS-operationer. 11) Ved arbejde med ISM-certificering som Søfartsstyrelsen beslutter selv at udføre i stedet for et anerkendt klassifikationsselskab.