Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 904/2026 · Bekendtgørelse om sædekorn

BEK 904/2026 Art. 13

Partikontrol

Van krachtOfficiële tekst

Den registrerede virksomhed eller afdeling, hvor der ønskes udført autoriseret prøvetagning, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, skal godkendes af TystofteFonden, før prøvetagning kan påbegyndes.

Stk. 2. Virksomheden skal have et kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden. Herudover skal procedure for udtagning af prøver til kontrolanalyse jf. § 15, samt procedure for deltagelse i efteruddannelseskurser, jf. bilag 4, del II, nr. 6, litra d, være beskrevet i kvalitetsstyringssystemet. Virksomheden skal afholde intern audit årligt, hvor auditøren skal være en person uden for virksomheden eller en medarbejder fra virksomheden, der ikke er direkte involveret i prøvetagningsarbejde. Virksomhedens ledelse skal afholde en evaluering en gang om året.

Stk. 3. Kvalitetsstyringssystemet skal godkendes af TystofteFonden.

Stk. 4. Virksomheden skal sørge for, at partiet er let tilgængeligt og klart adskilt fra andre partier, at prøvetagning kan foregå i et egnet lokale, og at der til prøvetageren er et skab til rådighed, som kan låses.

Stk. 5. Virksomheden eller afdelingen skal ved TystofteFondens auditbesøg have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden.

Stk. 6. Virksomheden eller afdelingen skal holde TystofteFonden informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.