Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 899/2026 · Bekendtgørelse om undtagelser fra generelle dyresundhedskrav for bluetongue ved flytning af drøvtyggere til Danmark

BEK 899/2026 Art. 4

Van krachtOfficiële tekst

Uanset bestemmelsen i artikel 10, stk. 1, litra f) i Kommissionens forordning (EU) 2020/688 kan operatører flytte opdrættede tyre fra godkendte sædopsamlingsstationer eller godkendte karantænefaciliteter til donordyr i andre medlemsstater til godkendte sædopsamlingsstationer eller dertil knyttede godkendte karantænefaciliteter til donordyr i Danmark, hvis de opfylder betingelserne omhandlet i del 1, punkt 3 b) i bilag IX i Kommissionens forordning (EU) 2020/688. Betingelserne i stk. 2 skal derfor være opfyldt.

Stk. 2. Dyrene skal 1) være vaccineret mod de serotyper af bluetonguevirus (serotype 1-24), der er rapporteret om inden for de seneste 2 år i et område med en radius på mindst 150 km omkring virksomheden, hvorfra dyrene flyttes, og være omfattet af den immunitetsperiode, der garanteres i vaccinens indlægsseddel, og 2) være beskyttet mod vektorangreb med insekticider eller repellenter i mindst 14 dage forud for datoen for flytningen, og inden for dette tidsrum, og med negativt resultat, være underkastet en PCR-test udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter datoen for beskyttelse mod vektorangreb.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en immunitetsperiode ikke er specificeret for dyrearten, betragtes dyret dog som vaccineret, jf. stk. 2, nr. 1, hvis vaccinen forebygger viræmi hos arten og er givet indenfor de seneste 6 måneder før flytningen, som tillades tidligst 1) 30 dage efter vaccinen er givet, hvis vaccinen er ordineret som én enkelt dosis (primær vaccination) eller 2) 30 dage efter den anden vaccination, hvis vaccinen er ordineret med to doser (primær vaccination).