BEK 898/2026 · Bekendtgørelse om eksplosivstoffer
BEK 898/2026 Art. 9
Det er forbudt uden tilladelse fra politiet at erhverve eller anvende eksplosivstoffer.
Stk. 2. For anvendelse af eksplosivstoffer gælder følgende: 1) Sprængningsopgaver må kun udføres af personer, som har de fornødne faglige kundskaber hertil, jf. § 12, stk. 3. 2) Sprængning skal udføres således, at der ikke sker skade på personer, nærliggende bygninger og installationer mv. 3) Der må i forbindelse med sprængningsarbejde kun medbringes den mængde eksplosivstoffer, som er nødvendig for udførelsen af den pågældende dags sprængningsarbejde. 4) Medbragte eksplosivstoffer skal være under konstant opsyn. Det skal endvidere sikres, at uvedkommende ikke har adgang til eksplosivstofferne. 5) Ikke-forbrugt eksplosivstof og rester af eksplosivstoffer fra sprængningsopgaver skal samme dag overføres til et opbevaringssted, der opfylder bestemmelserne i §§ 5-7, eller tilintetgøres.