BEK 895/2026 Art. 7
Tilslutning af anlæg til transmissionsnettet
Energinet anviser et tilslutningspunkt i transmissionsnettet for elproduktionsanlæg, elforbrugsanlæg og energilageranlæg. Herunder kan Energinet, for at sikre pålidelig og sikker drift af det kollektive elforsyningsnet og elforsyningssikkerheden, bestemme, om anlæg tilsluttes som et eller flere anlæg.
Stk. 2. Energinets afgørelser i henhold til stk. 1 kan påklages til Forsyningstilsynet.
Stk. 3. Klage over en afgørelse efter stk. 1 skal være indgivet til Forsyningstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.