BEK 895/2026 Art. 18
Planlægning m.v.
Forsyningstilsynet overvåger Energinets langsigtede udviklingsplan jf. § 4, stk. 2, i lov om Energinet, og vurderer planens forenelighed med de europæiske netudviklingsplaner, jf. artikel 30, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, og vurderer dens forenelighed med hensynet til fremme af et indre europæisk marked for elektricitet. Denne vurdering kan omfatte anbefalinger til ændringer af Energinets langsigtede udviklingsplan.
Stk. 2. Forsyningstilsynet overvåger Energinets konkrete tiltag i medfør af § 27 a, stk. 1, i lov om elforsyning med henblik på at vurdere deres forenelighed med hensynet til fremme af et indre europæisk marked for elektricitet.
Stk. 3. Forsyningstilsynet overvåger Energinets samarbejde med tredjelandes transmissionssystemoperatører på baggrund af Energinets redegørelser, jf. § 20, stk. 2.
Stk. 4. Forsyningstilsynet overvåger de af Energinet pålagte foranstaltninger, jf. § 20, stk. 4, med henblik på at vurdere deres forenelighed med hensynet til fremme af et indre marked for elektricitet i Unionen (EU).
Stk. 5. På baggrund af sine vurderinger, jf. stk. 1-4 kan Forsyningstilsynet komme med henstillinger til Energinet med henblik på at fremme konkurrencen og undgå negative konsekvenser for samhandelen i Unionen (EU).
Stk. 6. Forsyningstilsynet overvåger, at princippet om energieffektivitet først er blevet gennemført i Energinets langsigtede udviklingsplan jf. § 14, stk. 2, jf. § 13, stk. 1.