BEK 892/2026 Art. 13
Prioriteringskategorier
Kategori 3 omfatter anmodninger vedrørende 1) batterier, jf. dog stk. 2, 2) andre energilageranlæg, herunder elkedler, i det omfang den kapacitet, der anmodes om, etableres ud over brugerens almindelige elproduktions- eller elforbrugsbehov, og 3) anlæg hvor elforbruget ikke kan henføres til brugerens almindelige elforbrugsbehov.
Stk. 2. Batterier i samplacerede anlæg omfattes kun af kategori 3, i det omfang batterikapaciteten etableres ud over brugerens almindelige elproduktions- eller elforbrugsbehov.
Stk. 3. Ved vurderingen efter stk. 1, nr. 2, af, om den kapacitet, der anmodes om til en elkedel til fjernvarmeproduktion, etableres ud over det almindelige varmeproduktionsbehov, skal der lægges vægt på, om elkedlens el-effekt overstiger spidslastbehovet i det pågældende fjernvarmeområde, og om elkedlens kapacitet overstiger varmeeffekten fra den største fjernvarmeproducerende enhed i området.
Stk. 4. Ved vurderingen efter stk. 1, nr. 2, af, om den kapacitet, der anmodes om til en elkedel til brugerens egetforbrug af varme, herunder procesvarme, bygningsopvarmning eller varmt brugsvand, etableres ud over brugerens almindelige varmeproduktionsbehov, skal der lægges vægt på, om den el-effekt, der anmodes om til elkedlen, overstiger det kapacitetsbehov, der kan henføres til brugerens spidslastbehov og om elkedlens kapacitet overstiger varmeffekten fra brugerens største varmeproducerende enhed.