Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 891/2026 · Bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter

BEK 891/2026 Art. 54

Data om fleksibelt elforbrug

Van krachtOfficiële tekst

Netvirksomheder skal i fællesskab foretage en vurdering af, hvordan data om potentialet for fleksibelt elforbrug i et netområde kan opgøres, herunder hvordan denne opgørelse kan iværksættes i teknisk henseende. Opgørelsen vil skulle ske i overensstemmelse med ENTSO-E og EU-DSO enhedens metode for analyse af fleksibilitetsbehov i henhold til artikel 19 e i elmarkedsforordningen, herunder de vejledende kriterier for vurderingen af de forskellige fleksibilitetskilder evne til at dække fleksibilitetsbehovene, som måtte fastsættes i forbindelse med den nævnte metode. Netvirksomhederne skal til brug for denne vurdering foretage konsultation af relevante dataanvendere og systembrugere.

Stk. 2. Netvirksomheder skal herudover vurdere, hvordan data om potentialet for fleksibelt elforbrug i et netområde kan udstilles, jf. stk. 3. Vurderingen skal koordineres med Energinet.

Stk. 3. Udstilling af data skal sikre interoperabilitet baseret på harmoniserede dataformater og standardiserede datasæt, så data kan anvendes på en ikkediskriminerede måde af systembrugere, som udgangspunkt via API. Udstilling via API skal være baseret på relevante fælleseuropæiske standarder.

Stk. 4. Vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 skal være foretaget og offentliggjort senest den 17. juli 2026.