BEK 881/2026 Art. 2
En udbyder af erhvervsuddannelse kan fravige regler om den centralt stillede prøve, som er fastsat i lovens § 5 a, stk. 2, for elever fra forberedende grunduddannelse eller frie fagskoler, der søger om optagelse på grundforløbets 2. del på en erhvervsuddannelse efter lovens § 5 a.
Stk. 2. En udbyder af erhvervsuddannelse kan optage en elev fra en forberedende uddannelse eller fri fagskole til grundforløbets 2. del på en erhvervsuddannelse efter lovens § 5 a, stk. 2, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven har aflagt en afsluttende prøve på en institution for forberedende grunduddannelse som fastsat efter § 3 eller på en fri fagskole som fastsat efter § 4. 2) Den ansøgte udbyder af erhvervsuddannelse på baggrund af en samtale med eleven vurderer, at eleven kan gennemføre en erhvervsuddannelse.