Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 877/2026 · Bekendtgørelse om registrering af sorter af planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste

BEK 877/2026 Art. 9

Officiel afprøvning m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Officiel afprøvning skal ske hos en privat juridisk person, der er udpeget hertil af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, jf. bekendtgørelse om udpegning af virksomheder til at udføre afprøvning, officiel avlskontrol og officiel prøvetagning af planteformeringsmateriale, eller, for så vidt angår SES-afprøvning, hos en tilsvarende akkrediteret institution i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union. Anmelderen skal indsende en prøve af den anmeldte sort til den udpegede virksomhed med henblik på afprøvning.

Stk. 2. Den udpegede virksomhed skal give anmelder mulighed for løbende at holde sig informeret om forhold af betydning for sortens fortsatte afprøvning.

Stk. 3. Den udpegede virksomhed skal sende alle oplysninger om sorten, herunder en beskrivelse af sorten og resultaterne af afprøvningerne til Plantenyhedsnævnet til brug for nævnets afgørelse om sortslisteregistrering.

Stk. 4. Den udpegede virksomhed skal sende en standardprøve af det frø, læggemateriale eller plantemateriale, der er anvendt til afprøvningerne, til TystofteFonden.