Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 875/2026 · Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser

BEK 875/2026 Art. 53

Fællesbestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

Er en studerende, jf. § 52, stk. 1, indskrevet på en erhvervskandidatuddannelse eller deltidsdelen af en kombinationsuddannelse, skal den studerende bestå fagelementer svarende til mindst 20 ECTS-point pr. studieår, dog mindst 7,5 ECTS-point pr. semester, for at kunne fortsætte på uddannelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Universitetet opgør den studerendes studiefremdrift efter hvert semester, således at perioden omfatter de to forudgående semestre. På første semester af uddannelsen anses studieaktivitetskravet for opfyldt, hvis den studerende har bestået mindst 7,5 ECTS-point af uddannelsen.

Stk. 3. I den periode, hvor den studerende udarbejder sit kandidatspeciale, anses studieaktivitetskravet for opfyldt, hvis den studerende har bestået mindst 30 ECTS-point i alt på de semestre, hvor den studerende er tilmeldt kandidatspecialet. Specialeskrivningsperioden for en studerende på en erhvervskandidatuddannelse kan udgøre 2-4 semestre afhængig af kandidatspecialets omfang i ECTS-point (30, 45 eller 60 ECTS-point).

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.