Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 871/2026 · Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser

BEK 871/2026 Art. 20

Adgang til bacheloruddannelser

Van krachtOfficiële tekst

Studiepladserne i kvote 2 tildeles på baggrund af en konkret vurdering til: 1) Ansøgere, som ikke har en tilstrækkelig kvotient til optagelse i kvote 1. 2) Ansøgere, som har en adgangsgivende eksamen uden påført eksamensgennemsnit. 3) Ansøgere med en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. 4) Ansøgere, som er vurderet efter § 9, stk. 6. 5) Ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra lande uden for EU/EØS.

Stk. 2. Universitetet fastsætter, hvilke objektive og faglige kriterier der indgår i vurderingen. Erhvervsarbejde og andre aktiviteter kan indgå i vurderingen med en periode på sammenlagt 12 måneder. Universitetets vurdering kan omfatte optagelsesprøver, samtaler m.v. Kriterierne skal offentliggøres på universitetets hjemmeside. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles på universitetets hjemmeside pr. 1. februar, mindst et år før de træder i kraft.

Stk. 3. Værnepligtstjeneste og udstationering som led i kontrakt med forsvaret sidestilles med erhvervsarbejde, jf. stk. 2. Kontraktperioden indtil studiestart kan indgå i vurderingen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Vurderingen kan omfatte ansøgerens opnåede karakterer i såvel den adgangsgivende eksamen som i enkelte fag. Hvis ansøgeren har gennemført flere adgangsgivende eksamener, og eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen indgår i vurderingen, anvendes eksamensgennemsnittet fra den først gennemførte eksamen.

Stk. 5. Hvis universitetet vurderer, at der foreligger usædvanlige forhold, der har påvirket en ansøgers opnåede resultater i den adgangsgivende eksamen, kan de usædvanlige forhold inddrages i vurderingen af ansøgningen.

Stk. 6. Afvikles optagelsesprøver, samtaler m.v. efter stk. 2 virtuelt, skal universitetet sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af prøven eller samtalen m.v. svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afviklingen af aktiviteten.