BEK 865/2026 Art. 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygge- og anlægsprojektet vedrørende etablering af indkvarteringsfaciliteter og faciliteter til lager m.v. på Marinestation Kongsøre, beliggende på den ejendom i Odsherred Kommune, som fremgår af bilag 1.
Stk. 2. Projektet efter stk. 1 omfatter bygge- og anlægsarbejde, herunder etablering af pavillonbygninger til indkvartering og øvrige faciliteter i form af kontor- og mødefaciliteter, bad, omklædning, depot, lager, tørrerum og pudsestue, samt etablering af nedsivningsanlæg, adgangsvej og tilslutning til forsyningsledninger og spildevandsledninger m.v.