BEK 864/2026 · Bekendtgørelse om drift af skæve boliger m.v.
BEK 864/2026 Art. 6
Drift af skæve boliger tilhørende en almen selvejende institution
Bestyrelsen skal straks foretage indberetning til kommunalbestyrelsen, hvis den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift. Det samme gælder, hvis bestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtigelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis der iværksættes huslejeaktioner.
Stk. 2. Bestyrelsen, forretningsfører og revisor skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af, om den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt institutionens vedtægter.