Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 864/2026 · Bekendtgørelse om drift af skæve boliger m.v.

BEK 864/2026 Art. 13

Drift af skæve boliger tilhørende en almen selvejende institution

Van krachtOfficiële tekst

Kommunalbestyrelsen skal straks indberette til Social- og Boligstyrelsen, hvis den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift. Kommunalbestyrelsens indstilling om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har truffet eller agter at træffe, skal fremgå af indberetningen. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtigelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis bestyrelsen foretager indberetning om huslejeaktioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en revisor til at foretage en fornyet revision af institutionens regnskaber.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til sikring af institutionens forsvarlige drift og administration træffe de foranstaltninger, som den finder nødvendig. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage institutionens administration.