Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 862/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til brug af metanreducerende foder i 2027

BEK 862/2026 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) 3-NOP: 3-nitrooxypropanol som godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/565 af 7. april 2022, artikel 1. 2) Aktiv landbruger: En landbruger, som opfylder mindst ét kriterium for at være aktiv landbruger som fastsat i § 9 i bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2026. 3) Kriseramt virksomhed: En virksomhed, for hvilken mindst én af følgende omstændigheder indtræffer: a) For virksomheder med begrænset ansvar, når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. b) For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab. c) Når virksomheden er under konkursbehandling eller opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer. d) Når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år har haft og stadig har i) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital på over 7,5, og ii) en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0. 4) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er): Virksomheder, der opfylder kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022. 5) Stor virksomhed: Virksomhed, der ikke opfylder kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022.