BEK 854/2026 · Bekendtgørelse om støj fra maskiner til brug i det fri
BEK 854/2026 Art. 3
Fabrikanten må kun markedsføre eller tage en maskine i brug, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) De i § 6 omhandlede overensstemmelsesvurderinger er afsluttet, jf. dog § 9. 2) Maskinerne opfylder kravene i § 7, stk. 5, vedrørende grænseværdier for støjemission til miljøet. 3) Maskinerne skal i henhold til kravene i § 5 være forsynet med a) et CE-mærke, jf. dog § 9 stk. 3, og b) en angivelse af det garanterede lydeffektniveau. 4) Maskinerne er ledsaget af en EF-overensstemmelseserklæring, jf. § 7.
Stk. 2. Der kan uanset bestemmelserne i stk. 1 på messer og udstillinger samt ved demonstration og lignende forevises maskiner, som ikke er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Det skal ved forevisningen ved tydelig skiltning fremgå, at de pågældende maskiner ikke er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug, og at maskinerne ikke må markedsføres eller tages i brug, før fabrikanten har bragt dem i overensstemmelse med direktivets krav.