Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 854/2026 · Bekendtgørelse om støj fra maskiner til brug i det fri

BEK 854/2026 Art. 20

Van krachtOfficiële tekst

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der: 1) undlader at overholde krav til markedsføring eller ibrugtagning i § 3, 2) undlader at overholde krav om mærkning i § 5, 3) undlader at overholde krav til EF-overensstemmelseserklæringen i § 7, stk. 2-4, 4) undlader at overholde krav om mærkning i § 9, stk. 3, 5) undlader at overholde krav om oplysning og mærkning som angivet i § 9, stk. 5, 6) undlader at underrette Miljøstyrelsen efter § 11, stk. 2, 7) markedsfører en maskine i strid med § 12, 8) overtræder et forbud efter § 14, 9) undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens anmodning om at fremlægge dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produkter efter § 16, stk. 1, 10) undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens anmodning om at levere oplysninger om forsyningskæden og distributionsnettet, om mængder af produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt, jf. § 16, stk. 2, 11) undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens anmodning om at levere oplysninger om ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger er relevante for sagen, jf. § 16, stk. 3, eller 12) undlader at efterkomme tilsynsmyndighedens påbud om at ændre eller fjerne indhold på en onlinegrænseflade efter § 18.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.