Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 853/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager

BEK 853/2026 Art. 94

Budget, regnskab og revision m.v. for Dansk Retursystem A/S

Van krachtOfficiële tekst

Dansk Retursystem A/S udarbejder et forslag til budget for det følgende kalenderår. Budgettet skal være ledsaget af en beskrivelse af 1) Dansk Retursystem A/S’ mål for indsamlingsprocenten for engangsemballager i det kommende år og de følgende to budgetår, 2) Dansk Retursystem A/S’ aktiviteter i det kommende år, 3) Dansk Retursystem A/S’ mål for produktivitet, effektivitet og sparsommelighed i det kommende år, jf. § 91, stk. 2, nr. 3, 4) grundlaget for ikke indløst pant, som Dansk Retursystem A/S forventer at indtægtsføre, og anvendelsen af indtægtsført pant og 5) grundlaget for Dansk Retursystem A/S’ fastsættelse af driftsgebyrer for det kommende år.

Stk. 2. Budgettet skal udarbejdes, så Energistyrelsen kan foretage tilsyn med Dansk Retursystem A/S’ forhold efter bestemmelserne i bekendtgørelsen, og skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de forudsætninger, som budgettet og grundlaget for de budgetterede gebyrindtægter hviler på.

Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for Dansk Retursystem A/S’ udarbejdelse af budget og beregningsgrundlaget for fastsættelse af driftsgebyrer.

Stk. 4. Dansk Retursystem A/S skal sende forslaget til budget, jf. stk. 1, til Energistyrelsen senest den 15. september året forud for budgetårets begyndelse. Energistyrelsen sender senest 2 måneder efter budgettets modtagelse Energistyrelsens kommentarer til budgettet til Dansk Retursystem A/S.

Stk. 5. Dansk Retursystem A/S skal sammen med forslaget til budget for det følgende kalenderår indsende 1) oplysninger om det fastsatte gebyr for forgæves kørsel til og fra returmodtagere, jf. § 42, stk. 2, 2) oplysninger om den fastsatte betaling for indsamlingsmateriel i budgetåret, jf. § 60, stk. 2, og 3) vurderingen af den returmængde, der gør det økonomisk rentabelt for Dansk Retursystem A/S at udlåne udstyr, og vurderingen af den leje, der evt. skal betales, jf. § 74.

Stk. 6. Dansk Retursystem A/S skal omgående underrette Energistyrelsen, hvis der konstateres budgetafvigelser af væsentlig betydning for selskabets drift og administrationen af pant- og retursystemet.