Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 853/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager

BEK 853/2026 Art. 55

Indberetning af tilgængeliggjorte emballager og returtagne genbrugsemballager

Van krachtOfficiële tekst

Udbydere og tilmeldte mellemhandlere skal til Dansk Retursystem A/S hver kalendermåned indberette følgende oplysninger om returtagne tomme genbrugsemballager fra mellemhandlere, centrallagervirksomheder og butikker, herunder udbyderens eller mellemhandlerens egne butikker, jf. dog § 25 og § 26: 1) Navn, adresse og kundenummer på den enkelte mellemhandler, centrallagervirksomhed og butik, hvorfra der er taget tomme genbrugsemballager retur. 2) Antallet af returtagne genbrugsemballager fordelt på returgrupper, som udbyderen eller mellemhandleren har taget retur fra den enkelte mellemhandler, centrallagervirksomhed og butik.

Stk. 2. Centrallagervirksomheder skal til Dansk Retursystem A/S hver kalendermåned indberette følgende oplysninger om returtagne tomme genbrugsemballager fra butikker, herunder egne butikker, jf. dog § 26: 1) Navn, adresse og kundenummer på den enkelte butik, hvorfra der er taget tomme genbrugsemballager retur. 2) Antallet af returtagne genbrugsemballager fordelt på returgrupper, som centrallagervirksomheden har taget retur fra den enkelte butik.

Stk. 3. Udbydere skal én gang årligt og senest den 1. marts til Dansk Retursystem A/S indberette det samlede antal tomme genbrugsemballager, der er taget retur i det foregående kalenderår fra alle salgskanaler, med henblik på, at Dansk Retursystem A/S kan opgøre den samlede returprocent for genbrugsemballager.