BEK 853/2026 Art. 48
Indberetning af tilgængeliggjorte emballager og returtagne genbrugsemballager
Dansk Retursystem A/S fastsætter ved tilmeldingen af udbyderes produkt- eller emballagetype, jf. § 12, den form, som udbyderens indberetning af tilgængeliggjorte emballager, jf. §§ 50-53, skal ske i. Den fastsatte indberetningsform er bindende for udbyderen det pågældende kalenderår.
Stk. 2. Udbydere kan ansøge Dansk Retursystem A/S om, at indberetningsformen for en tilmeldt produkt- eller emballagetype ændres for det kommende kalenderår.
Stk. 3. Dansk Retursystem A/S kan efter ansøgning, jf. stk. 2, træffe afgørelse om at ændre indberetningsformen for en tilmeldt produkt- eller emballagetype.
Stk. 4. Det er en betingelse for ændring til tilmeldingsformen nævnt i § 51, stk. 1, at kravene i § 51, stk. 2, er opfyldt.