Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 853/2026 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår pantbelagte drikkevareemballager

BEK 853/2026 Art. 31

Mærkningskrav og oplysningstiltag

Van krachtOfficiële tekst

Det er udelukkende Dansk Retursystem A/S, der udsteder selvklæbende pantetiketter.

Stk. 2. Det er kun tilmeldte udbydere, der har tilmeldt engangsemballager til Dansk Retursystem A/S, der kan købe og få udleveret selvklæbende pantetiketter til de af virksomheden tilmeldte emballager, jf. dog § 34, stk. 1.

Stk. 3. Ingen andre end Dansk Retursystem A/S må sælge eller på anden måde overdrage selvklæbende pantetiketter, jf. dog § 34, stk. 3.

Stk. 4. Ingen må købe eller modtage selvklæbende pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S, jf. dog § 34, stk. 3.

Stk. 5. Udbydere må ikke opbevare selvklæbende pantetiketter inden for en radius af 1 km fra det sted, hvor udbyderen gør emballager tilgængelig, jf. dog § 34.

Stk. 6. Ingen må sælge, overdrage, købe, modtage, opbevare eller være i besiddelse af uberettiget udstedte selvklæbende pantetiketter eller produkter påført uberettiget udstedte selvklæbende pantetiketter, jf. stk. 1.