Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 852/2026 · Bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsplastprodukter

BEK 852/2026 Art. 5

Producentregister

Van krachtOfficiële tekst

Producentens eller dennes eventuelle repræsentants registrering i producentregistret, jf. § 4, skal indeholde de oplysninger, som er nævnt i bilag 1.

Stk. 2. Registreringspligten er først opfyldt, når 1) samtlige oplysninger, jf. stk. 1, er indberettet fyldestgørende, 2) gebyr for registrering er betalt, jf. § 12, og 3) en eventuel repræsentant har bekræftet registreringen som repræsentant, jf. stk. 7.

Stk. 3. Dansk Producentansvar skal bekræfte registreringen i producentregistret over for producenten og dennes eventuelle repræsentant, senest 14 dage efter, at registreringen er sket, jf. dog stk. 7, 2. pkt.

Stk. 4. Producenten kan på ethvert tidspunkt registrere en repræsentant i producentregistret, jf. stk. 1 og 2, herunder skift af repræsentant eller ophør af bemyndigelsen. Hver producent kan kun registrere én repræsentant.

Stk. 5. Repræsentanten kan på ethvert tidspunkt registrere ophør af bemyndigelsen.

Stk. 6. Dansk Producentansvar bekræfter inden 7 dage registrering af ophør af bemyndigelse over for både producenten og den hidtidige repræsentant.

Stk. 7. Dansk Producentansvar beder den fysiske eller juridiske person, som producenten har registreret som repræsentant, jf. stk. 1, 2 og 4, om inden 7 dage at be- eller afkræfte registreringen som repræsentant, herunder at de registrerede oplysninger om repræsentanten er korrekte, og at repræsentanten har gjort sig bekendt med sine forpligtelser efter loven og denne bekendtgørelse. Overskrides fristen eller afkræfter den fysiske eller juridiske person, som producenten har registreret som repræsentant, registreringen som repræsentant, gennemføres registreringen ikke af Dansk Producentansvar, hvilket samtidig meddeles producenten.

Stk. 8. Repræsentantens ansvar og rettigheder i henhold til loven og denne bekendtgørelse, består i den periode, repræsentanten repræsenterer producenten, jf. stk. 1-7.