BEK 851/2026 Art. 86
Fællesbestemmelser for producentansvarsorganisationer
En producentansvarsorganisation skal på sin hjemmeside offentliggøre oplysninger om 1) ejerskabsforhold, 2) tilmeldte producenter, 3) vejledende økonomiske bidrag pr. materialekategori fra producenter til dækning af operationelle omkostninger i ordningen pr. ton tilgængeliggjort emballage samt parametre for eventuelle rabatter og meromkostninger, 4) producentansvarsorganisationens udvælgelsesprocedure for affaldshåndteringsoperatører, og 5) de oplysninger, der fremgår af emballageforordningens artikel 46, stk. 4.
Stk. 2. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal opdateres løbende, når der sker ændringer i forhold til det offentliggjorte.