BEK 851/2026 Art. 73
Garanti
En producentansvarsorganisation kan få dækket sine faktiske, dokumenterede omkostninger til indsamling, transport og behandling af det kommunalt indsamlede emballageaffald, indtil en ny afgørelse om tildeling indtræder, jf. § 33, stk. 4, når producentansvarsorganisationen har fået tildelt forpligtelser til at overtage affald ved en nødtildeling, jf. § 33, stk. 5, ved at anmode Dansk Producentansvar om frigivelse af garantien forholdsmæssigt hertil.
Stk. 2. Dansk Producentansvar frigiver forholdsmæssigt efter de i stk. 1 dokumenterede omkostninger garantien til producentansvarsorganisationen på producentansvarsorganisationens anmodning, når producentansvarsorganisationen har fået tildelt forpligtelser til at overtage affald ved en nødtildeling, jf. § 33, stk. 5.