BEK 851/2026 Art. 43
Kommunalbestyrelsens overdragelse af kommunalt indsamlet affald og overgangsordninger
Kommunalbestyrelsen kan undlade at overdrage affald efter §§ 37 eller 38 i ét af følgende tilfælde dog senest indtil udløbet af den kontraktslige forpligtelse: 1) Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en kontrakt om affaldsbehandling, som er indgået før den 7. november 2024 og som udløber efter den 1. oktober 2025. 2) Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en kontrakt om affaldsbehandling, som er indgået før den 7. november 2024, som indeholder en kontraktslig forpligtelse til at udnytte en option og som udløber efter den 1. oktober 2025. 3) Hvis kommunalbestyrelsen før den 7. november 2024 har udnyttet en option om forlængelse af en kontrakt om affaldsbehandling og som udløber efter den 1. oktober 2025.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, hvis kommunalbestyrelsen har indgået en kontrakt, jf. stk. 1, nr. 1-3, og derfor undlader at overdrage affald fra den 1. oktober 2025, senest den 1. februar 2025 fremsende dokumentation herfor til Energistyrelsen efter stk. 3.
Stk. 3. Dokumentationen til Energistyrelsen, jf. stk. 2, skal indeholde følgende: 1) Dokumentation for kontraktens indgåelse. 2) Oplysninger om kontraktens varighed. 3) Oplysninger om eventuelle optioner om forlængelse, herunder vilkår herfor.