Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 841/2026 · Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

BEK 841/2026 Art. 99

Udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold som led i en uddannelse i Danmark

Van krachtOfficiële tekst

Den uddannelsessøgende skal sende ansøgning om udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold i udlandet, jf. SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 1, til den danske uddannelsesinstitution. Ansøgningen vedlægges uddannelsesinstitutionens forhåndsgodkendelse af merit for studieopholdet samt dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for optagelse, der kan være betinget af betaling, studieafgiftens størrelse samt hvad studieafgiften dækker.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende skal anmode om udbetaling af tildelt udlandsstudielån gennem selvbetjeningssystemet, jf. § 88.

Stk. 3. Udlandsstudielånet tildeles altid med det størst mulige beløb, der beregnes på baggrund af den valutakurs, der gælder den 1. i den måned, hvor udlandsstipendiet udbetales, eller den første bankdag herefter, jf. § 109.

Stk. 4. Udlandsstudielån udbetales tidligst, når den uddannelsessøgende har accepteret lånebetingelserne og anmodet om udbetaling gennem selvbetjeningssystemet, jf. § 88.

Stk. 5. Udlandsstudielån udbetales ikke med beløb under 500 kr.

Stk. 6. Udlandsstudielån, der er tildelt, men ikke udbetalt, bortfalder, hvis den uddannelsessøgende ikke har anmodet om udbetaling inden 1 måned efter udløbet af uddannelsesperioden, jf. § 107, stk. 1.

Stk. 7. Der kan tidligst søges om udlandsstipendium og udlandsstudielån 12 måneder, før studieopholdet starter.

Stk. 8. Den uddannelsessøgende skal underrette den danske uddannelsesinstitution om afbrud af studieopholdet i udlandet.

Stk. 9. Den danske uddannelsesinstitution træffer afgørelse om tildeling af udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold i udlandet og om størrelsen på udlandsstipendiet, jf. § 106, stk. 2, og skal herunder kontrollere, at den uddannelsessøgende har gennemført første år af et studieophold, der har længere varighed end 1 år, jf. § 105, stk. 3.