Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 841/2026 · Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

BEK 841/2026 Art. 23

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

Van krachtOfficiële tekst

Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i 1 måned pr. fag eller niveau til gymnasiale suppleringskurser (GSK), til enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelsen, de maritime professionsbacheloruddannelser, professionsbacheloruddannelserne skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør samt erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del, når undervisningen tilrettelægges som et forløb, der 1) består af mindst 3 ugers undervisning og 2) omfatter gennemsnitlig mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer).

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan uanset antallet af fag eller niveauer, jf. stk. 1, få uddannelsesstøtte i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin, hvis uddannelsestiden, jf. uddannelsesbekendtgørelsen for den pågældende uddannelse, er på 100 timers uddannelsestid eller derover for et fag eller et niveau, der indgår i forløbet.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få uddannelsesstøtte til de forløb, der er nævnt i stk. 1, at forløbet er tilrettelagt, så den uddannelsessøgende kan gennemføre forløbet inden for de måneder, hvori der kan gives uddannelsesstøtte, jf. stk. 1 og 2, eksklusive eksamensperioden. Der gives ikke uddannelsesstøtte til de forløb, der er nævnt i stk. 1, i måneder, hvori der ikke er tilrettelagt undervisning.