Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 841/2026 · Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

BEK 841/2026 Art. 18

Uddannelserne

Van krachtOfficiële tekst

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan godkende: 1) At en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter både undervisningsperioder og perioder med lønnet praktik eller et projektorienteret forløb, der konkret kan tilrettelægges i et land, hvor der er lovkrav om mindsteløn under sådanne forløb, giver ret til uddannelsesstøtte i undervisningsperioderne, hvis der indgår mindst 1 sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. 2) At en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2, hvor dele af uddannelsen er tilrettelagt på heltid og den resterende del er tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelser, giver ret til uddannelsesstøtte i den del af uddannelsen, der er tilrettelagt på heltid.

Stk. 2. De støtteberettigende perioder og ikke-støtteberettigende perioder, jf. stk. 1, fastsættes i hele måneder og afrundes eventuelt opad til det nærmeste antal hele måneder. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bestemmer, hvilke hele måneder der indgår som støttemåneder, jf. SU-lovens § 7, stk. 7, og hvilke hele måneder der ikke giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 3. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem 1) undervisning og lønnet praktik eller projektorienteret forløb med løn i udlandet, jf. stk. 1, nr. 1, og 2) perioder med undervisning tilrettelagt som heltid og undervisning tilrettelagt som deltid, jf. stk. 1, nr. 2.