BEK 835/2026 · Bekendtgørelse om område til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy
BEK 835/2026 Art. 3
Redegørelse for udpegningsgrundlag og områdets afgrænsning
Området til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy er udpeget i overensstemmelse med kriterierne i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens § 22, stk. 2.
Stk. 2. Afgrænsning af området er foretaget på baggrund af en kortlægning af data fra Danmarks miljøportal samt anden viden om naturinteresser i området, samt ud fra følgende hensyn: 1) Området overlapper ikke med Natura 2000, og bekendtgørelsen vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000-områder uden for området. 2) Området overlapper ikke med større sammenhængende § 3-naturområder, naturreservater og fredede områder. Hvor der inden for området er registreret naturtyper, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, vil det afhænge af den relevante myndigheds vurdering af de konkrete projekters påvirkning af området, om dette er foreneligt med målsætningerne for området. 3) Området overlapper ikke med vigtige trækruter for fugle.
Stk. 3. Krav til anlæg og aktiviteter, jf. § 4, og afbødende foranstaltninger, jf. § 5, er fastsat på baggrund af den vurdering, der er foretaget i henhold til § 22, stk. 8, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.