BEK 831/2026 · Bekendtgørelse om forsøg med frit valg af aktør
BEK 831/2026 Art. 5
Deltagere og aktører i forsøget, betaling af aktører, opgørelse af tidsperioder m.v.
Arbejdsløshedskassen opgør perioden på de første 4 måneders sammenlagt ledighed, således at arbejdsløshedskassen eller en anden aktør varetager kontaktforløbet indtil udgangen af den måned, hvori arbejdsløshedskassen har registreret 571 timers forbrug af retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede og 463 timer for deltidsforsikrede, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskassen opgør på tilsvarende måde perioden på de første 4 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, som har valgt et kontaktforløb hos kommunen. Arbejdsløshedskassen registrerer slutdato for forsøgsperioden med afslutningsårsag ”Periode med udvidet forløb i fritvalgsforsøg er afsluttet”.
Stk. 2. I situationer, hvor forbruget ikke opgøres inden for måneden, hvori dagpengemodtageren for fuldtidsforsikrede har opnået 571 timers dagpengeforbrug og for deltidsforsikrede 463 timers dagpengeforbrug, registrerer og indberetter arbejdsløshedskassen, når forbrugsopgørelsen er sket, dags dato som slutdato for forsøgsperioden med afslutningsårsag ”Periode med udvidet forløb i fritvalgsforsøg er afsluttet”.
Stk. 3. Kommunen varetager for dagpengemodtagere, som har valgt et kontaktforløb hos arbejdsløshedskassen eller en anden aktør, kontaktforløbet fra og med dagen efter den registrerede slutdato, jf. stk. 1 og 2.