BEK 830/2026 · Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.
BEK 830/2026 Art. 35
Aflæggelse af regnskab
Som led i regnskabsgodkendelsen skal det kontrolleres, at forbruget af givne bevillinger samt aktiver og passiver er opgjort korrekt. Herunder vurderes, om forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til aktiviteterne i den forløbne periode, og om aktiver og passiver har en rimelig størrelse.
Stk. 2. Det skal kontrolleres, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller under hensyntagen til væsentlighed og risiko, herunder at forretningsgange og interne kontroller er effektive, som sikrer regnskabsaflæggelsen.
Stk. 3. Der skal være etableret et tilsyn under hensyntagen til væsentlighed og risiko, som sikrer, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller i henhold til stk. 2.