BEK 829/2026 · Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende
BEK 829/2026 Art. 5
Uddannelser og kurser, som kan danne grundlag for opholdstilladelse
En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, 4, 7 eller 8, med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse her i landet, meddeles samtidig opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst seks måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 18, jf. § 9 i, stk. 1, 3, 6 eller 7, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, med henblik på at deltage i og afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor-, eller kandidatuddannelse, kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst et år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 18, jf. § 9 i, stk. 1, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som afslutter deres uddannelse med en dansk uddannelsesgrad.
Stk. 3. En udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter § 1, stk. 3, med henblik på at deltage i og afslutte en dansk ph.d.- uddannelse, kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst tre år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 18, jf. § 9 i, stk. 2, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen.
Stk. 4. En udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter § 1, stk. 5 eller 6, med henblik på at opnå dansk autorisation, kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst seks måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 18, jf. § 9 i, stk. 4 eller 5, med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelsen af dansk autorisation.
Stk. 5. Ud over de i stk. 1-4 nævnte tilfælde kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 18, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, hvis EU-reglerne tilsiger det.