Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 829/2026 · Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende

BEK 829/2026 Art. 3

Uddannelser og kurser, som kan danne grundlag for opholdstilladelse

Van krachtOfficiële tekst

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole eller lignende, som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, hvis skolens forstander erklærer på tro og love, at det kursus, som udlændingen skal følge, agtes afholdt således, at det vil udløse statstilskud i henhold til lov om folkehøjskoler eller lov om efterskoler og frie fagskoler.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole eller lignende, som skolens forstander ikke erklærer agtes gennemført med statstilskud, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut eller den enhed, der er sekretariat for Akkrediteringsrådet, jf. § 3, stk. 3, i akkrediteringsloven om, at det pågældende kursus vurderes til at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 er betinget af, at udlændingen har betalt det af skolen påkrævede deltagergebyr for kurset.