Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 823/2026 · Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte

BEK 823/2026 Art. 8

Visse støttebetingelser

Van krachtOfficiële tekst

Ved beregningen af længden af skolegang og erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 3, stk. 2, ses der bort fra 1) uddannelse, der ikke er afsluttet, 2) enkeltfagsundervisning, der ikke samlet udgør en uddannelse, og 3) enkeltstående kurser.

Stk. 2. Ved beregningen af længden af erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 2, indgår praktikperioder.

Stk. 3. Som forældet erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 2, betragtes erhvervsrettet uddannelse, som den uddannelsessøgende 1) ikke har anvendt i de sidste 5 år forud for ansøgningstidspunktet eller 2) ikke anvender og kan sandsynliggøre, at der ikke er mulighed for at anvende igen, fordi den ikke svarer til den nuværende uddannelse.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at der ved afgørelsen af, om en uddannelsessøgende er kortuddannet, jf. lovens § 3, stk. 2, helt eller delvist ses bort fra 1) erhvervsrettet uddannelse, hvis den uddannelsessøgende kan dokumentere, at uddannelsen ikke kan anvendes af helbredsmæssige grunde, eller 2) skolegang eller erhvervsrettet uddannelse fra udlandet, hvis den uddannelsessøgende kan sandsynliggøre, at skolegangen eller uddannelsen ikke kan anvendes i Danmark.

Stk. 5. Ved ansøgning om SVU til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne, specialundervisning for voksne eller danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. § 10, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, ses der bort fra betingelsen i lovens § 3, stk. 1 og 2 om, at den uddannelsessøgende skal være kortuddannet.