Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 820/2026 · Bekendtgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

BEK 820/2026 Art. 10

Opgørelse af ydet befordringsrabat og refusion af beløbene

Van krachtOfficiële tekst

Efter afslutningen af hvert kvartal udarbejder de enkelte transportansvarlige en opgørelse til Udbetaling Danmark, der skal danne grundlag for Udbetaling Danmark refusion af beløb, der er ydet i rabat i kvartalet, jf. lovens § 4, stk. 3.

Stk. 2. Opgørelsen skal indeholde en samlet opgørelse for kvartalet af 1) indtægter fra salg af personlige periodekort med rabat, 2) beløb ydet i rabat og 3) beløb, der skal refunderes.

Stk. 3. Beløb, der er udbetalt kontant efter § 9, indgår i opgørelsen, jf. stk. 2, for det kvartal, hvor beløbet er udbetalt.

Stk. 4. Udbetaling Danmark skal have opgørelsen i hænde senest 1 måned efter udgangen af 1., 2. og 3. kvartal. Efter udgangen af 4. kvartal skal Udbetaling Danmark have opgørelsen i hænde senest den 10. januar året efter. Kan opgørelsen ikke færdiggøres inden fristen, meddeles et foreløbigt beløb for 4. kvartal.

Stk. 5. Udbetaling Danmark udbetaler refusionsbeløbet til de transportansvarlige på baggrund af de kvartalsvise opgørelser. Har Udbetaling Danmark afregnet et foreløbigt beløb for 4. kvartal, udbetaler Udbetaling Danmark ikke refusionsbeløb for efterfølgende kvartaler, før Udbetaling Danmark har modtaget opgørelsen for 4. kvartal.

Stk. 6. Efter årets udløb udarbejder den transportansvarlige en endelig opgørelse af refusionsbeløbet, som attesteres ved en revisionserklæring fra en godkendt revisor. På baggrund af den endelige opgørelse foretager Udbetaling Danmark den endelige afregning af årets refusionsbeløb.

Stk. 7. Refusionsbeløb udbetales til den transportansvarliges NemKonto.

Stk. 8. Ved attestationen efter stk. 6 skal revisoren erklære, 1) at den transportansvarlige har etableret betryggende arbejdsgange, der sikrer, at rabatten er ydet i overensstemmelse med lovens § 3, 2) at rabatten er givet til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af egenbetalingsbeløbet for hver dag, det personlige periodekort er gyldigt, 3) at rabatten er givet på baggrund af den normale pris på et tilsvarende personligt periodekort, 4) at egenbetalingsbeløbet er fastsat i overensstemmelse med § 6 og lovens § 3, og 5) at rabatbeløbet er opgjort korrekt og i overensstemmelse med de befordringsansvarliges registreringer.

Stk. 9. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde forlange, at kvartalsopgørelserne, jf. stk. 1, attesteres af revisoren.

Stk. 10. Udbetaling Danmark bestemmer, hvordan de transportansvarlige indsender opgørelserne, og kan bestemme, at opgørelserne kun sendes i elektronisk form til Udbetaling Danmark.