Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 809/2026 · Bekendtgørelse om undtagelse fra regulering for Den Europæiske Investeringsbanks virke i Grønland

BEK 809/2026 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

Efter aftale med Naalakkersuisut kan der indgås en rammeaftale med Den Europæiske Investeringsbank, der bl.a. giver mulighed for, at Den Europæiske Investeringsbank i forbindelse med sin virksomhed i Grønland: 1) Frit kan udøve de aktiviteter i Grønland, der til enh‍ver tid er omfattet af bankens vedtægter, herunder, men ikke begrænset til, at yde finansiering i form af lån, garantier, egenkapital eller andre finansieringsinstrumenter for projekter, yde teknisk bistand, investere på pengemarkeder, købe og sælge værdipapirer og gennemføre enhver anden finansiel transaktion forbundet hermed, optage lån under grønlandsk og dansk lovgivning samt disponere over sådanne midler og føre konti i enhver valuta. 2) Frit kunne beslutte, om og på hvilke vilkår, Den Europæiske Investeringsbank yder finansiering til et projekt. 3) Frit kunne konvertere modtagne betalinger på ydede finansieringer til enhver fuldt konvertibel valuta og overføre sådanne konverterede beløb til konti efter eget valg uden for Grønland. 4) Være undtaget fra krav om tilladelse, licens eller anden form for autorisation, som ellers ville være påkrævet for lignende aktiviteter efter gældende national ret.