BEK 791/2026 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Konkurrencerådet
BEK 791/2026 Art. 7
Analyser om konkurrenceforhold
Konkurrencerådet skal godkende de analyser om konkurrenceforhold, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet på rådets initiativ, jf. § 3, stk. 1, nr. 8.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at udarbejde en analyse om konkurrenceforhold og skal i den forbindelse træffe beslutning om, hvorvidt analysen skal godkendes af ministeren eller af Konkurrencerådet.
Stk. 3. En udarbejdet analyse om konkurrenceforhold skal indeholde oplysning om, hvorvidt den er udarbejdet på Konkurrencerådets eller erhvervsministerens vegne.