Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 777/2026 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

BEK 777/2026 Art. 27

Sundhedsråd

Van krachtOfficiële tekst

Der ydes eftervederlag til en formand for et sundhedsråd, der ophører med hvervet efter mindst ét års uafbrudt vederlæggelse som formand for et sundhedsråd, jf. § 17.

Stk. 2. Eftervederlaget udgør et beløb, der for hvert påbegyndt hele års vederlæggelse som formand for et sundhedsråd svarer til 1 gang det sidst ydede månedlige vederlag som formand for sundhedsrådet. Eftervederlaget forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes, og kan højst udgøre 3 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

Stk. 3. Der ydes ikke eftervederlag, hvis den fratrådte formand for et sundhedsråd senest på det tidspunkt, hvor eftervederlaget forfalder til udbetaling, jf. stk. 2, 2. pkt., tiltræder et af følgende hverv: 1) Formand for et sundhedsråd. 2) Medlem af Folketinget. 3) Minister. 4) Regionsrådsformand, jf. § 41. 5) Fungerende regionsrådsformand, jf. § 42, stk. 3. 6) Borgmester, magistratsmedlem omfattet af § 64 i lov om kommunernes styrelse eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse. 7) Medlem af Europa-Parlamentet. 8) Medlem af Europa-Kommissionen. 9) Hverv i en international organisation, hvortil udpegning sker efter indstilling fra den danske stat. 10) Statsrevisor.