Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 776/2026 · Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

BEK 776/2026 Art. 29

Fælles bestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

De i stk. 2 nævnte vederlag udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned. Ved indtræden i et hverv senere end den 1. i måneden ydes der dog bagud ved månedens udgang et forholdsmæssigt vederlag, som regnes fra dagen for vedkommendes indtræden i hvervet til månedens udgang.

Stk. 2. Stk. 1 gælder for følgende vederlag: 1) Fast vederlag for medlemskab af en kommunalbestyrelse efter § 2 eller § 16. 2) Tillægsvederlag efter § 3. 3) Vederlag som formand, næstformand eller medlem af et af de i §§ 7, 14 eller 17 nævnte udvalg. 4) Vederlag som konstitueret udvalgsformand eller udvalgsnæstformand efter § 10. 5) Vederlag som næstformand eller fungerende næstformand for kommunalbestyrelsen efter § 12 eller § 13. 6) Vederlag som borgmester, jf. § 18, efter § 19, stk. 1 og 2. 7) Vederlag som fungerende borgmester efter § 19, stk. 3.

Stk. 3. Vederlag til stedfortrædere i henhold til §§ 6, 8 og 9 udbetales månedsvis bagud.

Stk. 4. Fratrædes hvervet som borgmester, jf. § 18, midt i måneden, og ophører vederlaget for dette hverv med udgangen af den kalendermåned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv, jf. § 30, stk. 1 og 2, vederlægges eventuelle andre hverv, som er nævnt i stk. 2, fra den 1. i måneden efter vedkommendes fratræden.

Stk. 5. Fratrædes midt i måneden hvervet som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, der er særskilt vederlagt efter § 7, stk. 2 og 3, § 14, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 2 og 3, og ophører vederlaget for dette hverv med udgangen af den kalendermåned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv, jf. § 30, stk. 1 og 2, vederlægges det eventuelle hverv som medlem af eller næstformand for dette udvalg fra den 1. i måneden efter vedkommendes fratræden.