Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 771/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning 2026

BEK 771/2026 Art. 8

Tilskudsberettigede udgifter

Van krachtOfficiële tekst

Tilsagn om tilskud til rydning af tilgroede arealer kan gives til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter på baggrund af de faktiske afholdte udgifter, som er nødvendige for og direkte relaterede til projektet.

Stk. 2. Der kan opnås tilsagn om tilskud til følgende udgifter: 1) Udgifter til eksterne konsulenter, dog højest à en timepris på 1.200 kr. 2) Materialer og anlægsarbejde vedrørende rydning af træer og buske og fjernelse af ryddet plantemateriale, herunder entreprenørydelser.

Stk. 3. Eksterne konsulenters udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen, jf. stk. 2, nr. 1. Udgifterne skal dokumenteres med udspecificeret og dateret timeforbrug, hvor den udførte ydelse er beskrevet.

Stk. 4. Der ydes alene tilsagn om tilskud til det billigste tilbud på baggrund af to sammenlignelige tilbud, jf. § 4, stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Andre udgifter end de udgifter, der fremgår af stk. 2, kan efter en konkret vurdering godkendes som tilskudsberettigede, hvis ansøger i forbindelse med ansøgningen om tilsagn om tilskud har godtgjort, at disse udgifter er af væsentlig betydning for at gennemføre projektet.