BEK 771/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning 2026
BEK 771/2026 Art. 5
Ansøgning og prioritering
Ansøgning om tilsagn om tilskud til forberedelse til afgræsning for private ansøgere, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, indgives til styrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv.
Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud kan indgives i perioden fra og med 8. oktober til og med 7. december 2026.
Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende: 1) Det udfyldte ansøgningsskema, jf. stk. 1, herunder med en opgørelse af antal meter ydre hegn og antal meter indre hegn, spændingsgiver, kombineret spændingsgiver med pumpe, drikkevandsforsyning, kreaturovergang, færist og fangefold. 2) Afgrænset indtegning af projektområdet i IMK. 3) Vedtægter og referat fra seneste generalforsamling, hvis ansøger er en forening, organisation eller fond. 4) Den nøjagtige placering af kreaturovergange, færist, indre hegn og ydre hegn, herunder eksisterende hegn og eksisterende naturlig hegnslinje som indgår i projektet, i IMK. 5) En råderetserklæring, en forpagteraftale eller oplysninger om ejerskab af projektområdet. Råderetserklæringen findes i tilskudsguiden på styrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Der kan på baggrund af en konkret vurdering gives tilladelse til, at hegnets tråd og pæle, jf. § 9, stk. 2, jf. bilag 1, efter indsendelse af udbetalingsanmodning, jf. § 21, i månederne september, oktober, november, december, januar, februar, marts, april og maj kan opbevares på en ejendom, tilsagnshaver råder over, dyreholders ejendom eller en naboejendom til projektområdet. Tilladelsen kan omfatte den del af hegnet, som hvert år står i vand i nogle af eller alle månederne, jf. første punktum. Ansøgers begrundelse for opbevaring af tråd og pæle skal fremgå af ansøgningen.
Stk. 5. Der skal indgives én ansøgning for hvert projektområde og projekttype.
Stk. 6. Når ansøgning om tilsagn om tilskud er modtaget i styrelsen, jf. § 3, stk. 1, kan projektet påbegyndes for ansøgers egen regning og risiko.