BEK 737/2026 Art. 4
Ansøgning om tilsagnsramme til nedsættelse af huslejen
Det er en betingelse for at opnå en tilsagnsramme, jf. § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen medsender en udarbejdet plan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder om tilvejebringelse af et passende udbud af boliger til borgere i hjemløshed og om aftaler om kommunal anvisning.
Stk. 2. Planen, jf. stk. 1, skal følge den skabelon, der til enhver tid er tilgængelig på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.