Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 731/2026 · Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver

BEK 731/2026 Art. 70

Køreprøver til lille knallert for personer, der er fyldt 18 år

Van krachtOfficiële tekst

Kommunen afholder teoriprøve og praktisk prøve for ansøgere, der har modtaget knallertundervisning. Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5.

Stk. 2. Ved aflæggelse af teoriprøve skal ansøgeren godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2. Teoriprøven kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Stk. 3. Den praktiske prøve kan først aflægges, når teoriprøven er bestået, og kommunen har konstateret, at betingelserne for udstedelse af kørekort i øvrigt er opfyldt. Den praktiske prøve kan aflægges, selvom ansøgeren ikke er fyldt 15 år.

Stk. 4. Ved afholdelse af den praktiske prøve skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Ansøgeren skal desuden godtgøre sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2. Den praktiske prøve kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Stk. 5. Bedømmelsen af den praktiske prøve må ikke foretages af ansøgerens egen underviser. Personen, der bedømmer den praktiske prøve (censor), skal opfylde betingelserne i § 68, stk. 3.

Stk. 6. Er den praktiske prøve ikke bestået senest 12 måneder efter den dag, ansøgeren påbegyndte knallertundervisningen, skal ansøgeren begynde forfra på knallertundervisningen, jf. § 68.