Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 731/2026 · Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver

BEK 731/2026 Art. 57

Almindelige regler om køreprøver

Van krachtOfficiële tekst

Består ansøgeren den praktiske køreprøve i et køretøj med automatgear, anføres kode 78 på det kørekort, som udstedes på grundlag af prøven, jf. dog stk. 3 og 4 og § 56, 2. pkt.

Stk. 2. Kørekort, der er påtegnet kode 78, må kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear.

Stk. 3. Bestås en kontrollerende køreprøve i et motorkøretøj med automatgear anføres dette ikke på kørekortet. En begrænsning, som allerede er påført ansøgerens kørekort, vil dog fortsat være gældende.

Stk. 4. Hvis ansøgeren allerede har kørekort til et køretøj med manuelt gear i mindst én af kategorier B, B/E, C, C/E, C1, C1/E, D, D/E, D1 eller D1/E og under den praktiske prøve er blevet prøvet i sikker og energieffektiv kørsel, skal der ikke anføres begrænsninger på kørekortet for kategori B/E-, C-, C/E-, C1-, C1/E-, D-, D/E-, D1- eller D1/E-køretøjer indeholdende automatgear.