BEK 731/2026 · Bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver
BEK 731/2026 Art. 25
Praktisk gennemførelse af den teoretiske køreundervisning
Kørelæreren kan sammen med eleven planlægge, at undervisningsplanernes afsnit 1, 3, 6, 9 og 10 kan gennemføres ved selvstudium. Der må dog ikke foretages selvstudie i undervisningsplanens afsnit 10 i modul 1.
Stk. 2. Selvstudium kan kun gennemføres ved teoretiske emner.
Stk. 3. Ved selvstudium forstås i denne bekendtgørelse, at køreeleven selv tilegner sig viden i de nævnte afsnit i undervisningsplanen, jf. stk. 1. Kørelæreren skal dog i alle tilfælde sikre sig, at eleven har indlært uddannelsesmålene i det omhandlede afsnit i tilfredsstillende omfang.
Stk. 4. Selvstudium kan ikke udgøre mere end 7 lektioner for kategori AM, A1, A2, A og B.
Stk. 5. Selvstudium kan ikke udgøre mere end 4 lektioner i køreuddannelsen for kategori C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E.
Stk. 6. Der kan ikke foretages selvstudie i køreuddannelsen for kategori B/E.
Stk. 7. Det skal fremgå af modulplanen, om der er gennemført selvstudium i køreuddannelsen efter stk. 4 og 5.