BEK 718/2026 · Bekendtgørelse om kørekort
BEK 718/2026 Art. 66
Kontrollerende køreprøve m.v.
Kontrollerende køreprøve afholdes i følgende tilfælde: 1) Efter betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. § 98, stk. 1, § 107, stk. 1, § 108, stk. 1, og § 109, stk. 2. 2) Efter kørselsforbud, jf. § 100, stk. 1. 3) Hvis Færdselsstyrelsen på baggrund af en indberetning finder, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter, jf. § 96, stk. 1. 4) Ved ombytning af visse udenlandske kørekort, jf. § 121, stk. 2, § 122, stk. 2, § 123, stk. 2, og § 124. 5) I visse tilfælde ved udstedelse af turistkørekort, jf. § 114, stk. 1.
Stk. 2. En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Den kontrollerende køreprøve gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B, jf. bilag 3 om køreprøvernes afholdelse i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver, jf. dog § 68, stk. 1.
Stk. 3. Den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved køreprøven. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver. § 54, stk. 4, i bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver, finder tilsvarende anvendelse.