BEK 718/2026 · Bekendtgørelse om kørekort
BEK 718/2026 Art. 4
Erhvervelse af kørekort
Ansøgningen skal vedlægges et fotografi af ansøgeren. Fotografiet skal opfylde følgende krav: 1) Fotografiet skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, huller eller andre skader. 2) Fotografiet skal være et vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler 30-36 mm i højden. 3) Fotografiet skal tages lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene. 4) Ansigtet skal være jævnt belyst. 5) Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet. 6) Munden skal være lukket. 7) Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser. 8) Baggrunden skal være lys og uden skygger eller andre motiver.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 1 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 1 fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor.