BEK 718/2026 · Bekendtgørelse om kørekort
BEK 718/2026 Art. 115
Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort
Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, skal være i besiddelse af dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her.
Stk. 2. Motordrevet køretøj kan dog føres i Danmark på baggrund af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er etableret, i det omfang det følger af bestemmelserne i §§ 116-119.