BEK 716/2026 · Bekendtgørelse om Ledningsejerregistret
BEK 716/2026 Art. 33
Koordinering af gravearbejder og samføring
I en annonce om et gravearbejde skal angives følgende oplysninger 1) anlægsarbejdernes georefererede placering og type, 2) de involverede elementer af fysisk infrastruktur, 3) forventet dato for påbegyndelse af arbejdet og dets varighed, 4) forventet dato for forelæggelse af det endelige projekt for de kompetente myndigheder med henblik på udstedelse af tilladelser, hvis det er relevant, og 5) et kontaktpunkt.
Stk. 2. Ledningsejer eller graveaktør vil efter oprettelse af en annonce om et gravearbejde, jf. stk. 1, modtage en notifikation, hvis der oprettes graveforespørgsler, jf. § 34, eller annoncer i pågældende område og tidsrum.
Stk. 3. Ved oprettelse af annonce skal oplyses en projektbeskrivelse.